Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 31. december 2023 i alt 1.935.300 medlemmer af lønmodtagerorganisationer med tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.
Disse medlemmer fordeler sig på forskellige hovedorganisationer:
- Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH): 1.051.028 medlemmer
- Akademikernes Centralorganisation (AC): 331.582 medlemmer
- Ledernes Hovedorganisation: 114.819 medlemmer
- Uden for hovedorganisationerne: 437.891 medlemmer
Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, med en samlet stigning på 141.500 over ti år.
Det er værd at bemærke, at mens FH har oplevet et fald i medlemstal på 12.200 i 2023, har AC og organisationer uden for hovedorganisationerne haft medlemsstigninger på henholdsvis 11.400 og 14.200.
For mere detaljerede oplysninger om de enkelte fagforeningers medlemstal kan man konsultere Danmarks Statistiks Statistikbank.
| Fagforening | Medlemstal | Hovedorganisation |
|---|---|---|
| 3F (Fagligt Fælles Forbund) | 261.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| HK (Handel og Kontor) | 220.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| FOA (Fag og Arbejde) | 173.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Det Faglige Hus | 187.132 | Uden for hovedorganisationerne |
| Krifa (Kristelig Fagbevægelse) | 190.000 | Uden for hovedorganisationerne |
| ASE | 142.000 | Uden for hovedorganisationerne |
| Lederne | 130.000 | Ledernes Hovedorganisation |
| IDA (Ingeniørforeningen) | 130.000 | Akademikernes Centralorganisation (AC) |
| DJØF (Jurister og Økonomer) | 107.000 | Akademikernes Centralorganisation (AC) |
| Dansk Metal | 105.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Danmarks Lærerforening | 90.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| BUPL (Børne- og Ungdomspædagoger) | 60.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Socialrådgiverforening | 19.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| PROSA (IT-professionelle) | 16.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Journalistforbund | 18.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Frie | 40.000 | Uden for hovedorganisationerne |
| Business Danmark | 29.000 | Uden for hovedorganisationerne |
| Socialpædagogernes Landsforbund | 39.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Sygeplejeråd | 79.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Teknisk Landsforbund | 30.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Finansforbundet | 56.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Malerforbundet | 8.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Blik- og Rørarbejderforbundet | 10.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk El-Forbund | 28.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Kost og Ernæringsforbundet | 8.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Gymnasieskolernes Lærerforening | 14.500 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Danske Fysioterapeuter | 16.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Psykolog Forening | 11.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Konstruktørforeningen | 10.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Jordemoderforeningen | 2.900 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Pharmadanmark | 7.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Musiker Forbund | 5.800 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Skuespillerforbund | 2.200 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Præsteforeningen | 3.500 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Forbundet Kultur og Information | 3.800 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Radiograf Rådet | 2.500 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Danske Bioanalytikere | 7.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Den Danske Dyrlægeforening | 4.300 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Centralforeningen for Stampersonel | 9.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Hærens Konstabel- og Korporalforening | 3.500 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Fængselsforbundet | 3.500 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Farmakonomforeningen | 5.100 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Tandlægeforeningen | 5.600 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Kommunikation og Sprog | 10.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Artist Forbund | 1.400 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Billedkunstnernes Forbund | 1.800 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Serviceforbundet | 18.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund | 4.000 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
| Danmarks Kirketjenerforening | 600 | Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) |
Bemærk: Medlemstallene er baseret på de seneste tilgængelige data fra forskellige kilder, herunder Danmarks Statistik og fagforeningernes egne oplysninger. Tallene kan variere over tid, og der kan være mindre fagforeninger, som ikke er medtaget i denne oversigt.
For mere detaljerede og opdaterede oplysninger anbefales det at besøge de enkelte fagforeningers officielle hjemmes
Hvad er forskellen på fagforeningerne?
Forskellen mellem danske fagforeninger kan primært opdeles i forhold til deres hovedorganisationstilknytning, politisk neutralitet, priser, og målgrupper. Lad os uddybe dette med en sammenligning af forskellige typer fagforeninger, baseret på både de store hovedorganisationer og de uafhængige fagforeninger:
1. Traditionelle fagforeninger (tilknyttet hovedorganisationer som FH, AC eller Lederne)
Eksempler:
- 3F, FOA, HK, Dansk Metal (FH)
- DJØF, IDA, Magistrene (AC)
- Lederne
Kendetegn:
- Tilbyder overenskomster: Traditionelle fagforeninger forhandler kollektive overenskomster, der sikrer minimumsløn, arbejdsforhold og rettigheder.
- Fagopdeling: De repræsenterer ofte bestemte faggrupper, fx industriarbejdere (3F), lærere (Danmarks Lærerforening) eller jurister og økonomer (DJØF).
- Højere kontingent: Grundet deres stærke forhandlingsarbejde er medlemskontingenterne ofte højere. Fx koster medlemskab i 3F typisk 400-600 kr./md.
- Politisk tilknytning: Mange af dem har historisk eller indirekte tilknytning til politiske partier, især Socialdemokratiet.
Fordele:
- Sikrer stærke overenskomster og kollektive aftaler.
- Specialiseret rådgivning for din branche.
Ulemper:
- Dyre kontingenter.
- Mindre fleksibilitet, hvis du ikke arbejder inden for det område, fagforeningen dækker.
2. Uafhængige fagforeninger
Eksempler:
- Krifa, Det Faglige Hus, Frie, ASE, Business Danmark
Kendetegn:
- Politisk neutralitet: Disse fagforeninger har ingen politisk tilknytning og markedsfører sig som “neutrale”.
- Ingen overenskomstforhandling: De deltager ikke i de traditionelle forhandlinger om løn og arbejdsforhold, men tilbyder juridisk rådgivning, lønsikring og andre services.
- Lave priser: Typisk koster medlemskab 70-150 kr./md., hvilket gør dem attraktive for dem, der prioriterer pris frem for overenskomster.
Fordele:
- Billigere medlemskab.
- Passer til bredere målgrupper og er fleksible i forhold til skiftende brancher.
Ulemper:
- Ingen overenskomster betyder, at medlemmer ofte kun er dækket af de lovbestemte minimumsrettigheder.
- Kan ikke yde samme kollektive pres på arbejdsgivere som traditionelle fagforeninger.
Bemærk at disse ofte tilbyder gratis a-kasse og fagforening, hvis man er elev eller studerende. Dette giver ret til penge efter dimission, hvorfor det altid er en fordel at stå med et gratis medlemskab, så man kan få dagpenge med det samme.
3. Fagforeninger for højtuddannede (primært under AC)
Eksempler:
- IDA, DJØF, Danske Bioanalytikere, Gymnasieskolernes Lærerforening
Kendetegn:
- Akademisk fokus: Disse fagforeninger repræsenterer højtuddannede og tilbyder specialiserede ydelser som karriererådgivning, netværksdannelse og juridisk bistand for akademikere.
- Overenskomster for akademikere: Mange af disse foreninger forhandler akademiske overenskomster med arbejdsgivere.
- Kontingentpriser: Prisen er ofte mellem 200-400 kr./md., afhængigt af ydelserne.
Fordele:
- Specialiseret støtte for højtuddannede.
- Fokus på karriereudvikling og vidensdeling.
Ulemper:
- Ikke relevante for lønmodtagere uden længere uddannelser.
4. Kombinerede fagforeninger og a-kasser
Eksempler:
- Krifa, Frie, Det Faglige Hus
Kendetegn:
- Pakker med a-kasse: Mange uafhængige fagforeninger tilbyder en samlet løsning, hvor a-kassen og fagforeningen er samlet i én betaling.
- Lave omkostninger: Typisk billigere end at være medlem af en traditionel fagforening og en separat a-kasse.
Fordele:
- Enkel administration og lavere pris.
Ulemper:
- Mindre specialiserede fagforeningsydelser.
Hvordan vælger man den rigtige fagforening?
- Branchen: Hvis du arbejder i en branche med stærke overenskomster, fx industrien eller sundhedssektoren, kan en traditionel fagforening som 3F eller FOA være den bedste løsning.
- Uddannelsesniveau: Højtuddannede vil ofte få størst værdi hos akademiske fagforeninger som IDA eller DJØF.
- Økonomi: Hvis prisen er afgørende, kan en uafhængig fagforening som Krifa eller Det Faglige Hus være det rigtige valg.
- Politisk præference: Hvis politisk neutralitet er vigtig, bør du vælge en uafhængig fagforening.
Leder du efter dagpengesatser, så kig her.